3 grunde til at der kommer folketingsvalg til november

Med under 150 dage til kommunalvalget, er de mange håbefulde kommunalpolitikere gået i gang med deres kampagner som skal sikre dem genvalg til de hellige haller i diverse kommuner.

Dermed ikke sagt at valgkampen er gået i gang, men de første små korn bliver sået nu, så de er klar til at blive høstet tættere på valget.

Så hvor det altså rundtomkring i de forskellige partiers kommunale afdelinger er begyndt at dufte af rævekager der bager i ovnen, fik det mig til at tænke over, hvorvidt det ville give mening at slå folketingsvalget sammen med kommunalvalget.

Altså, ville der være nogle gode grunde, hvis man nu sad i statsministeriet og netop havde muligheden for at sætte demokratiet på arbejde og udskrive valg.

Og for mig at se er der 3 gode grunde til at Mette Frederiksen og resten af Socialdemokratiet kunne overveje at afvikle valget sammen med kommunalvalget.

Overraskelsesmomentet

Og i med at det er statsministeren der udskriver folketingsvalg, så ligger beslutningen jo altså også kun ét sted - hos Mette Frederiksen.

Men med et EU-formandskab lige om hjørnet (1. juli), tror jeg det er de færreste der lige nu forventer, at Danmark ville skulle ud i et valg. Og det ville da også være et underligt signal at sende til den internationale verden, at EU’s formandsland skal til stemmeboksen.

Men på den anden side, ville kalkulen være i Socialdemokratiet, at man, når valget i så fald skulle finde sted - d. 18 november - ville Danmark kun have halvanden måned tilbage af sit formandskab.

Og netop fordi der så ikke er nogen, som forventer at Danmark skal til valg, kan det netop blive den udløsende faktor omend det virker usandsynligt.

Gunstige meningsmålinger for Socialdemokratiet

Det ville være en stor fed løgn at sige, at konstellationen med de tre regeringspartier hen over midten har været en succes for nogle af partierne.

Venstre fik 13,3% af stemmerne ved det seneste valg. Et forfærdeligt valg, hvor danskerne i særklasse straffede Venstre og ikke mindst daværende Venstreformand Jakob Ellemann-Jensen for at gennemføre en af de største kovendinger i nyere politisk historie.

Særligt følgende citat kom til at sætte sig i mange Venstre-vælgere som vel i en sjælden grad har følt sig så bondefanget:

“Mette Frederiksen, der rækker hen over midten for at blive statsminister er billedet af en, som vil være statsminister for enhver pris. Og jeg kan godt love, at jeg aldrig kommer til at pege på Mette Frederiksen som statsminister” - Jakob Ellemann-Jensen til TV2

Og da han på det efterfølgende spørgsmål fulgte op med følgende, var det for alvor det sidste søm der blev hamret i kisten.

“Ordet aldrig er ret ultimativt. Her er jeg ultimativ. Jeg vil have en borgerlig statsminister i Danmark” lød det fra Venstres leder ligeledes til TV2.

Det tilgav vælgerne aldrig hverken Jakob Ellemann-Jensen eller Venstre for, og straffede dem ved at give dem 13,3% af stemmerne ved valget i 2022 - en tilbagegang på hele 10,1 procentpoint fra valget i 2019. Tal som Venstre ikke har været i nærheden af siden.

For ganske vist har Troels Lund Poulsen fået stabiliseret Venstre på omkring 10%, men det er stadig milevidt fra valget i 2019, og de 30% Venstre lå på i årene 2012-2014.

Det andet regeringsparti i trioen, Moderaterne, har bestemt også haft både sit og tumle med, samtidig med at de op til flere gange, har været stærkt medvirkende i et forsøg på at aflive hele regeringen.

Jeg behøver vel bare at nævne sagerne vedrørende:

• Kristian Klarskov som viste sig ikke at være den succesfulde iværksætter han havde givet udtryk for at være
• Hele sagen om Jon Stephensen
• Arbejdsmiljøet internt i Moderaterne
• Og senest sagen om Mike Fonseca, hvor udenrigsminister Lars Løkke ifølge Frihedsbrevet, forsøgte at købe Fonsecas mandat

Så at Moderaterne lige nu ligger på omtrent 3% er der ikke noget overraskende i. Alarmerende måske. Men ikke overraskende.

Men at ligge på 3% er selvfølgelig kritisk med henblik på spærregrænsen. Og havde det været et hvilket som helst andet parti, ville alle alarmer bimle og bamle. Men med Lars Løkke Rasmussen ved roret, er jeg ikke så overbevist om at partiet bare lige sådan knækker sammen. For selvfølgelig ser det da sort ud nu, men sjældent har en politiker formået at redde både sine egne og sit partis kastanjer ud af ilden som Lars Løkke. Og ovenstående eksempler er jo et tydeligt bevis på, at vi her har at gøre med en mand, der er villig til at gå længere end de fleste andre, for at holde sig til magten.

Problemet for Moderaterne kan til valget dog ende med at være, at de reelt bliver totalt uden indflydelse.

For med få mandater til at søge indflydelse med og et Venstre, som ikke virker til at ville tilbage til ekskonen ved navn “blå blok”, bliver det svært for den borgerlige del af Folketinget at mønstre et flertal. Og særligt forholdet til Dansk Folkeparti ser ud til at gøre det mere end svært at se for sig, at Moderaterne skulle være i nogen form for regering, som Dansk Folkeparti er en del af. Og hvis også Dansk Folkeparti ikke skulle være en del af den borgerlige blok af partier, så er der lysår til 90 mandater.

Derfor foranlediges man også til at tro, at Lars Løkke kigger mod den røde side af Folketinget, når han ser på hvor hans mandater vil kunne få indflydelse.

For lige nu (Voxmeter 22. juni 2025) kan Socialdemokratiet (38) Radikale Venstre (7), SF (24) Enhedslisten (13) og Alternativet (5) mønstre 87 mandater. Og antager vi at Moderaterne holder sig over spærregrænsen på 2% og dermed få 4 mandater, vil man altså kunne danne et rødt flertal.

Men det vil kræve at man er enig fra Pelle Dragsted og Franciska Rosenkilde på venstrefløjen til Lars Løkke og Moderaterne i midten. For at få det samarbejde til at fungere, vil det være nogle gevaldige kameler der skal sluges.

For lige nu kan Enhedslisten ikke engang enes med Socialdemokratiet på skattepolitiken, hvor man blandt andet snakker om at bruge en del af det opjusterede råderum på 58 milliarder kroner frem mod 2030 på skattelettelser.

Så hvor efterlader det Socialdemokratiet i alt det her?

Seneste Voxmeter-måling (Voxmeter 22. juni 2025) giver Socialdemokratiet 38 mandater. Og selvom Socialdemokratiet med længder er det største parti i Folketinget, er det stadig langt fra de 50 mandater partiet fik ved sidste valg.

Det er dog også det parti af de tre regeringspartier, som har været mest i kontrol og - i mangel på bedre ord - smeltet mindst sammen.

Ikke mindst hjulpet godt på vej af krigen mellem Rusland og Ukraine, virker det som om Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har fundet den krise, som kan skabe samme stemning som under coronapandemien, hvor man oplevede en slags “rally around the flag”-effekt. Det afspejledes sig i hvert fald i meningsmålingerne, hvor Socialdemokratiet efter en måling af Voxmeter den 26. april 2020 - lidt over en måned efter at Danmark lukkede grænserne - kunne mønstre hele 68 mandater.

Og som situationen mellem Rusland og Ukraine bliver ved med at udvikle sig, bliver det her krisen som Socialdemokratiet selvfølgelig vil holde gang i politisk, fordi kriser skaber opbakning til lederen.

Dermed ikke sagt at Socialdemokratiet udelukkende ser krigen som et politisk redskab, for jeg tror langt størstedelen af den danske befolkning er enige i, at vi er nødt til at støtte ukrainerne i deres kamp mod Rusland, særligt når man ser på Danmarks nuværende evne til at forsvare sig selv.

Så Socialdemokratiet står altså som det klart mest folkelige parti i Folketinget. Det største parti. Og uden tvivl det parti som også får statsministerposten, medmindre der sniger sig moderate elementer ind i deres partiførelse det næste halve år - og selv der, kan jeg være i tvivl om, hvor meget det vil rokke ved mandatfordelingen blandt partierne.

Man kan altså mene, at ud fra et spørgsmål om mandatfordeling, at det ville give mening for Socialdemokratiet at udskrive valg i forbindelse med kommunalvalget. Den sidste grund til at Mette Frederiksen trykker på den ikke-eksisterende valgknap skal ses i lyset af det sidste punkt på listen.

Minimere risikoen ved et dårligt kommunalvalg

For med det forfærdelige Europaparlamentsvalg stadig i frisk erindring ville man med fordel kunne lade smitte den gode stemning af fra Folketinget på kommunalmedlemmerne. Særligt med tanke på, hvor mange socialdemokratiske borgmestre som har meldt ud den seneste tid, at de ikke genopstiller til valget. Blandt dem kan nævnes:

• Thomas Gyldahl Petersen der har været borgmester i 13 år i Herlev
• Jakob Bundsgaard der har været borgmester i 13 år i Aarhus
• Thomas Kastrup Larsen 9 år som borgmester i Aalborg
• Birgit S. Hansen 10 år som borgmester i Frederikshavn
• Sophie Hæstorp Andersen 2 år som borgmester i København

Så det er nogle tunge folk der skal erstattes hos Socialdemokratiet i et valg som betyder exceptionelt meget for Socialdemokratiet. Og helt forfærdeligt vil det jo være, hvis Socialdemokratiet måtte smide borgmesterposten i København.

Ved at afholde et folketingsvalg samtidig med kommunalvalget, vil Mette Frederiksen komme det eventuelle negative efterspil fra kommunalvalget i forkøbet. Dermed undgår hun at et dårligt kommunalvalg først koster hende autoritet og opbakning og derefter er noget der skal trækkes med ind i et folketingsvalg.

I stedet for at lade kommunalvalget være en mulig forsmag på tilbagegang, og risikere intern uro før næste folketingsvalg, kan Mette Frederiksen vælge at tage kontrollen og bestemme rækkefølgen. Ved at koble valgene sammen, forhindrer hun kommunalvalget i at blive en folkeafstemning om hendes lederskab.