Fik regeringen en redningskrans af Trump?
Danmark står i et geopolitisk stormvejr, personliggjort af Donald Trump. Mens blikket rettes mod begivenheder uden for landets grænser, ændrer den politiske logik sig: Usikkerhed skaber et ønske om forudsigelighed – og det kan komme dem til gode, der allerede sidder med ansvaret.
Umiddelbart virker 60 mandater ikke helt som nok, når man skal op på 90 for at kunne gennemføre hvad man har sat sig for. Særligt når man har mindre end et år til at vende udviklingen.
Men med den seneste uges, for Danmark, særdeles kritiske møder, kan man argumentere for at regeringen netop har fået den krise, der kan ændre billedet ret markant til det kommende folketingsvalg.
For ja, umiddelbart virker det som om at befolkningen har talt, når man kan se, hvordan Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har fået med den store sabel i meningsmålingerne i løbet af 2025. Men ikke desto mindre har vi set et utal af gange, at befolkningen rykker sammen og udtrykker tillid til de kræfter der i forvejen er ved magten, når situationen virkelig bliver svær. Behøver jeg at nævne corona?
Og senest kan man læse at Moderaterne tager det største hop i Voxmeter-måling efter møderne i USA, ligesom valgforsker Kasper Møller Hansen kunne dele at Socialdemokratiet og Moderaterne er tilbage på samme niveau som lige før kommunalvalget.
Kasper Møller Hansen
Det er selvfølgelig en ekstrem kynisk analyse af situationen, hvor vi trods alt har at gøre med NATO’s eksistens, Grønlands sikkerhed og Danmarks suverænitet. Og på ingen måde noget, som jeg tror regeringen har gået og håbet på skulle ske - selvfølgelig.
Men det sætter jo virkelig oppositionen i en vanskelig situation. For det er hamrende svært at forholde sig kritisk (hvilket partout er oppositionens rolle) til en regering der har en krise med sig, samtidig med at man ikke kan ændre agendaen for den fælles samtale fra netop denne krise og til et sted, hvor man vil kunne splitte regeringen - eksempelvis pension.
For hvem pokker tænker på pensioner, når USA potentielt invaderer Grønland eller smadrer de europæiske firmaer med en forhøjet toldsats?
I politik er det sjældent intentionerne der afgører udfaldet, men omstændighederne. Og lige nu har omstændighederne spillet den siddende regering gode. Ikke fordi vælgerne har skiftet holdning, men fordi de midlertidigt har skiftet fokus.
Spørgsmålet er så, om det også kommer til at afspejle sig i et kommende folketingsvalg, hvor jeg mener, at det med den seneste uges udvikling in mente, lige pludselig på ingen måde usandsynligt, at statsministeren efter et valg igen hedder Mette Frederiksen.
